Glæd dig til at opleve anmelderoste Teatret Slotsgårdens teaterversion af Kafkas ufuldendte roman fra 1927.
Kafka’s Amerika er en fri fantasi over et kontinent han aldrig selv besøgte. Med naive og nysgerrige øjne lader han europæeren KARL tilflytte Amerika og i en fortælling der minder om en feberdrøm møder han forskellige skæbner der tvinger ham til at forsøge at finde -og tabe- sig selv i drømmeriget.
Karl ankommer fra Europa til Amerika med håbet om en ny start. Karl føler sig forrådt af det gamle rige og søger nu lykken i det forjættede land. Efter sin ankomst til New York starter et roadtrip gennem socialklasser, forvrængede landskaber og en række outrere møder med mennesker der aldrig rigtig vil forstå hinanden, i en tid der samtidig langsomt opløses.
Romanen blev aldrig færdig, og indeholder derfor ikke en slutning. Om Karl bliver til Carl, eller forbliver en turist, om europæeren ender med at tage afsked med Amerika, om amerikanerne er idioter eller om de er dem der skal lære os noget, det må tiden vise.
I en skarp, vild og overraskende iscenesættelse skaber fem skuespillere fra teatrets ensemble en sjov, tragikomisk og vedkommende forestilling i bedste Teatret Slotsgården stil, under åben himmel.
Glæd dig til crazy good summer theatre.
Holdet bag
Medvirkende
Thomas Diepeveen – Mathilde Lundberg – Amalie Bergholdt – Emil Hyldeborg – Lukas Lykke
Konceptuerende instruktør
Kristoffer Lundberg
Realiserende instruktør
Signe Hørmann
Scenografi
Freya Sif Hestnes
Lyddesign og musikalske kompositioner
Ingvild Skandsen
Scenebyg
Morten Oscar
Sceneteknikker
Jon Bernstoff – Nicoline Tvistholm Nelson
Systue
Birgitte Nisbeth
Teaterleder
Jacob Moth-Poulsen
Praktisk information
- Billetter købes via Teatret Slotsgården.
- Billetter til forestillingen giver ikke adgang til museet.
- Regnvejrspolitik: Trods regn i løbet af spilledagen aflyses der som udgangspunkt aldrig på forhånd. Ved vedvarende regn i løbet af forestillingen sættes forestillingen på pause. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen og billetter byttes til en anden spilledag. Er mere end halvdelen af forestilling gennemspillet inden afbrydelse, refunderes billetten ikke, man er dog velkommen til at modtage en billet til en anden spilledag. Er mindre end halvdelen af forestillingen gennemspillet er det muligt at få sin billet refunderet. Regner det ved forestillingens start, ventes der maksimalt 30 minutter. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen. Vi håber på vejrgudernes opbakning!
Støttet af