Direkt zum Inhalt
Bild
Sensuous Governing Sensuous City af Sisters Hope. Kredit_ Diana Lindhardt

Sensuous Governing Sensuous City af Sisters Hope. Kredit_ Diana Lindhardt

Overblik
Image
Calender

5. Feb 2026 17:15 to 21:00

Image
Info
Praktisk Information

Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet.

 

Beskæftiger du dig med omsorg i dit arbejds- eller studieliv? Så vil Sisters Hope og Kunsten gerne give dig en gratis billet til udstillingsåbningen. Billetten henter du her ved at tilmelde dig Kunstens nyhedsbrev.

 

Årskortholdere har som altid fri entré for kortholder og en ledsager (Fluxus1 dog uden ledsager).

 

Deltagelse i langbordsmiddag kræver særskilt billet. Billetten koster 220,- og skal købes senest den 1. februar. Drikkevarer er ikke inkluderet i billetten.

Træd ind i Sisters Hopes stemningsfulde univers, når performancegruppen indtager Kunsten – samme aften åbner også den store samlingsudstilling med Vilhelm Lundstrøm. Det bliver en åbningsaften, hvor vi sætter tempoet ned og sammen undersøger kunstens rolle i samfundet.
 

Kunsten og Sisters Hope inviterer til en særlig åbningsaften, hvor værker fra Kunstens samling sættes i spil i Sisters Hopes sanselige univers. Gennem aftenen indtages museet af performancekunst, samtale, lyd og film. Programmet spænder fra poetisk meditation og fællesskab omkring langbordsmiddagen til refleksioner over kunstens betydning – nu og i fremtiden.

Denne aften åbner også samlingsudstillingen Vilhelm Lundstrøm. Her kan du opleve kunstnerens udvikling i fuld skala – fra de tidlige eksperimenter til de ikoniske værker, der har gjort ham til en central skikkelse i dansk modernisme. Du inviteres til at sænke tempoet, deltage aktivt og opleve kunsten med hele kroppen.

Som en særlig gestus tilbydes gæster, der studerer eller arbejder med omsorg, en gratis billet. Det er en anerkendelse af det arbejde og den opmærksomhed på relationer, nærvær og ansvar, som også står centralt i Sisters Hopes kunstneriske praksis.

 

Tag med til langbordsmiddag i Brasserie Kunsten

Menu

Vegetarisk vintergryde med alle rødderne

220,-

OBS: Drikkevarer er ikke inkluderet men købes på dagen.

 

Køb billet til langbordsmiddag

 

Program

Sisters Hope er en prisvindende performancebevægelse, der står i spidsen for en helt ny bølge af performancekunst. Hele aftenen indtages museet som noget helt særligt af Sisters Hopes performere, der inviterer dig med ind i det sanselige.

 

  • 17.15 Velkommen! Vi byder dig indenfor i Sisters Hopes univers – lad dig rive med af den prisvindende performancekunst, nyd lydlandskaber fra The Ear og snup en drink i baren. Hele aftenen sætter The Ear lyd til Sisters Hopes stemningsfulde univers med poetiske evergreens fra Sisters Hope Radio i Kunstens forhal.

     

  • 17.30–18.00 Samtale: Gry Worre Hallberg (kunstnerisk leder, Sisters Hope) og Lasse Andersson (direktør, Kunsten) i samtale om kunstens rolle i samfundet – nu og i fremtiden. . Som afrunding guider Gry Worre Hallberg publikum gennem en poetisk selvøvelse, før vi sammen træder ind i udstillingerne.

 

  • 18.00 Udstillingerne åbner

 

  • 18.45–19.45 Langbordsmiddag – køb billet senest den 1. februar.

     

  • 19.00–19.20 Sisters Hope Cinema. Læn dig tilbage i biografens sæder og fordyb dig i Sisters Hopes visioner om en fremtid, hvor det sanselige og poetiske er centralt i samfundet.

     

  • 20.00–20.20 Sisters Hope Cinema (samme program som kl. 19.00)

     

  • 21.00 Museet lukker. Tak for i aften.
Contents theme
Dark
Til dig, der arbejder med omsorg – i det store eller små

Kære pædagog, SOSU-assistent, sygeplejerskestuderende, hjemmegående – og dig, der på andre måder tager ansvar for mennesker, relationer og fællesskaber. Vi vil gerne invitere dig gratis til udstillingsåbningen for Sisters Hope & Kunsten.

Fordi omsorg – ligesom kunsten – kræver nærvær, opmærksomhed og tid. Og fordi Sisters Hopes praksis kredser om netop dét arbejde, du udfører hver dag:
At være nærværende og til stede i det, der betyder noget.

Denne aften sætter vi tempoet ned og inviterer til en sanselig oplevelse af kunst, fællesskab og refleksion. Vi håber, du vil tage imod invitationen – som et lille tak og et pusterum.

Når du henter en gratis billet, siger du samtidig ja til at modtage seneste nyt fra Kunsten og Utzon Center direkte i din indbakke.

Contents theme
Dark
Om Sisters Hope & Kunsten

Udstillingen byder indenfor i et total forandret Kunsten – ind i Sisters Hopes univers. Her møder du mystiske genstande fra Sisters Hopes univers samt kunstværker fra Kunstens samling. Undervejs i udstillingen får du mulighed for selv at deltage i Sisters Hopes særlige performance-univers, der åbner for nye perspektiver på kunstens virkemidler. 

 

Vores kunstsamling er museets vigtigste fundament, der danner grundstenen for museets udstillinger, formidling og forskningsaktiviteter. Den afspejler en tid, et samfund og et blik, der var engang, og som ønskes bevaret for eftertiden. Med udstillingsprojektet Sisters Hope & Kunsten overlader Kunsten sin permanente samling i hænderne på Sisters Hope – for et fornyet og alternativt blik på vores fælles kulturarv.

Contents theme
Dark
Bild
Fruition af Sisters Hope. Kredit: Diana Lindhardt

Fruition af Sisters Hope. Kredit: Diana Lindhardt

Om Sisters Hope

Den internationalt anerkendte performancegruppe, Sisters Hope, har etableret en ny bølge af performancekunst, som opererer i et felt mellem kunst, aktivisme, forskning og læring. 

Deres mission er at demokratisere kunsten gennem praksisser for ikke bare at beskue kunsten – men at bebo den. I kølvandet på finanskrisen i 2008, valgte kunstner Gry Worre Hallberg at stifte performancegruppen Sisters Hope som et verdens- og livssyn, der bevæger sig væk fra økonomisk rationalitet og hen mod det æstetiske, sanselige og poetiske. 

For Sisters Hope bærer kunsten potentialet til at skabe konkrete forandringer – både i dig og mig og i samfundet. Udstillingen er en unik mulighed for at deltage i deres kunstneriske univers, når de indtager Kunstens rum i 2026.

Contents theme
Dark
Om Vilhelm Lundstrøm

Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) er en af de mest markante skikkelser i dansk modernisme – en kunstner, der begyndte i oprør og gennem hele sin karriere insisterede på fornyelse og på at gå sine egne, ofte overraskende veje.

For Kunsten har Vilhelm Lundstrøm en helt særlig betydning. Museet rummer en af landets største og mest centrale samlinger af hans værker. Derfor viser museet hen over foråret en omfattende præsentation af kunstneren.

Udstillingen giver en sjælden mulighed for at opleve Lundstrøms udvikling i fuld skala – fra de tidligste eksperimenter, der vakte både forargelse og opmærksomhed, til de modne værker, der i dag har gjort ham til et ikon i dansk kunst. 

Contents theme
Dark
Bild
Værk af Vilhelm Lundstrøm

Siddende model (1943), © Vilhelm Lundstrøm / VISDA

Støttet af