Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.
Få fri entré til 8 x Kunsten Summer Lounge + et helt års fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Lousiana. Se priser på årskort her.
Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage og mange andre fordele. Du kan selvfølgelig medbringe en gratis ledsager, hvis dette er en del af dit medlemskab. Gå direkte til køb af adgang her.
Kølige drinks og drikkevarer kan købes i Summer Lounge-boderne, men som noget nyt må du i år medbringe egen mad. Den medbragte picnickurv må nydes i Skulpturparken alle Summer Lounge-onsdage – og kun der.
10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
15.00 Loungebaren åbner, DJ'en spiller og havespillene står klar til en dyst
17.00 Talk: Annonceres snart
– Workshops, performancekunst, guidet ture og andre aktiviteter annonceres snart
19.00 Musik: eee gee (acoustic)
20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker
21.00 Museet lukker
Den danske musiker og – virkelig gode – sangskriver eee gee har en helt særlig sjette sans for at tage et knust hjerte og sætte det sammen igen på en ny måde. Således indleder Politikens anmelder, Pernille Jensen, den fem-stjernede anmeldelse af eee gees seneste album, SHE-REX.
eee gee er den danske sangerinde og sangskriver, Emma Grankvist. Musikalsk bevæger eee gee sig rundt i den nordiske popmelankoli og den varme americana, der omfavner støvede folk-elementer og country. To modpoler, der af uransagelige årsager smelter perfekt sammen, lige så snart Emma inviterer os med indenfor i sit musikalske univers.
For eee gees elegante musikalske univers er nemlig både gennemført spækket med paradokser. Det er sjældent tingene er helt, som de ser ud, når eee gee synger om alt fra selvkærlighed til selvmedlidenhed. Det er noget, der især kommer til syne i hendes sangskrivning, der hele tiden balancerer mellem solide feel-good-melodier og sangtekster, der handler om at have det ad helvede til.
Vi glæder os helt vildt til at byde velkommen til eee gee, der til Kunsten Summer Lounge vil optræde med en ganske særlig og intim akustisk opsætning af sine numre.
Med årskort får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage. Du får samtidig fri entré til Kunsten, Utzon Center og Louisiana blandt mange andre fordele.
19/6 | Musik: Coco O. (duo) | Mere → |
26/6 | Musik: Knægt Talk: Annonceres snart | Mere → |
3/7 | Musik: Kalaha feat. Hilal Kaya Talk: Annonceres snart | Mere → |
10/7 | Musik: Selma Judith (acoustic) Talk: Annonceres snart | Mere → |
17/7 | Musik: Ki! Talk: Annonceres snart | Mere → |
24/7 | Musik: Yör | Mere → |
31/7 | Musik: eee gee (acoustic) Talk: Annonceres snart | Mere → |
7/8 | Musik: Den Sorte Skole Talk: Annonceres snart | Mere → |