Hver onsdag hele sommeren igennem blænder Kunsten op for byens lækreste arrangementer i Skulpturparken. Første udgave af Summer Lounge byder blandt andet på den amerikanske street artist, Tristan Eaton, som til ære for vores Summer Lounge forvandler den store hvide væg i parken til et kæmpe vægmaleri.
Gi’ dig hen til tonerne af lækker musik, fællesskabet og den gode stemning i parken – og nyd synet af Tristan Eaton’s kunst, der breder sig over museet store hvide væg i Skulpturparken. Du kender måske Tristan Eaton fra ”Fred Lives” – hans seneste værk for WEAART i Aalborg. Værket i Skulpturparken bliver ikke mindre fantastisk!
Til Kunstens Summer Lounge sørger en ny DJ, musiker eller kunstner hver uge for underholdningen. Foodtrucks ruller ind i parken og fremtryller dine livretter: Vi får bl.a. besøg af Cheer Up!, som serverer spændende sandwiches, salater og smoothies. Lanterner og fakler lyser parken op. Og baren er åben. Need we say more!
Ta’ dine venner eller familien med, læg jer på tæppet eller i vores loungemøbler og tun ind på de dejligste danske sommeraftener i Aalborgs bedste omgivelser.
DJ'en denne aften er TWA.