Kalender

Klog på kunsten: Maria Lassnig

Har du lyst til at lære Kunsten, samlingen og særudstillingerne bedre at kende?

I vores smukke, gamle auditorium vil Kunstens kunstformidler guide dig gennem forskellige udvalgte emner i ro og mag, så du er klædt på til selv at indtage rollen som kunstguide, næste gang du besøger Kunsten med familie og venner.

 

Tema for d. 9. december

Den sårbare og aldrende menneskekrop: Maria Lassnig

Fra 18. november 2016 til 26. februar 2017 kan Kunsten i samarbejde med Tate Liverpool præsentere den første udstilling nogensinde i Danmark af den østrigske Maria Lassnig (1919-2014). Omdrejningspunktet for Lassnig har været en vedvarende udforskning af den menneskelige krop – i særdeleshed sin egen. I en denne retrospektive gennemgang, kan du/I blive klogere på, hvordan Lassnig gennem udtryksfulde og farvestrålende oliemalerier har skildret kroppen gennem sin 70 år lange karriere.

 

Praktisk information
  • Når museumsentréen er betalt, er det gratis at deltage. Du bedes dog tilmelde dig via nedenstående formular. Vær opmærksom på, at din tilmelding kun gælder arrangementet d. 9. december.
  • Ønsker du at deltage i andre 'Klog på kunsten'-arrangementer, skal du tilmelde dig på siden for det enkelte arrangement. Se alle 'Klog på kunsten'-arrangementer her.
  • Nedenstående formular indsendes pr. deltager - deltager I to eller flere, skal formularen indsendes flere gange.

Tilmelding til d. 9. december

Datoer

9. dec 2016,
10:00 til 11:00